søndag den 30. januar 2011

Økologisk soyasauce

I rema1000 fandt jeg denne økologiske soyasauce.



På plus siden:
Smagen - den er knap så salt og syrligt som andre soyamærker. Jeg brugte den til en gang hjemmelavet sushi og den var rigtig god iblandet wasabi.
Prisen - den var ikke nævneværdigt dyrere end andre soya'er i samme størrelse.
Glutenfri - hvilket er fint, hvis man ikke tåler gluten.

På minus siden:
Ikke rigtig noget andet end at i og med den er købt i rema kan det godt blive svært at finde den igen, hvis det er en sæson eller kampagne vare.

Konklusion:
Jeg vil klart købe den igen en anden gang. Vi bruger flere slags soya herhjemme og denne vil gøre sig godt til sushi, i marinader og dressinger.

lørdag den 29. januar 2011

Ansigtscreme

Det er svært for mig at finde en dagcreme der bare dur.

Jeg har købt denne fra derma eco og indtil videre er den på prøve.


På plus siden:
Prisen - den er absolut til at betale på en su.
Størrelsen på bøtten - du får den brugt inden de 6 måneders holdbarhed er gået.
Der er solfaktor 6 i - noget der absolut ikke en selvfølge for creme.
Indeholder ikke parfume, farvestoffer og parabener.

På minus siden:
Konsistensen! Jeg hader creme der føles fedtet og det har denne tendens til. Det føles som om huden i mit ansigt bliver fuldstændig lukket til - ikke megen lethed over konsistensen.
At den er i en bøtte - det er ret uhygiejnisk at skulle grave cremen ud af den.
At emballagen er af plastik - det spiller ikke supergodt med de økologiske certificeringer.

Konklusion:
Nu har jeg købt den og det er i hvert fald ressurcespild at smide den ud, så brugt op skal den nok blive. Men jeg køber den nok ikke igen.

Velkommen..

Her vil du blive præsenteret for økologiske produkter, købt og prøvet af en helt almindelig studerende.

Jeg er ikke betalt af nogen firmaer for at prøve deres produkter, jeg køber dem for mine egne penge udfra ønsket om at leve grønnere, sundere og efterlade mindre skrald, forurening, skidt og møg på vores planet. Jeg er ikke fanatisk, men blot en helt almindelig forbruger i starten af 30'erne, der har mand, hus, bil, hund og katte.

Jeg interessere mig meget for bæredygtighed og Cradle to cradle.

Jeg håber at du må finde fornøjelse i mine betragtninger om de forskellige ting jeg køber, alle meninger og holdninger der offentliggøres her står 100 % for min egen regning.